EirÝkur Bergmann Einarsson. 24. stundir, 11. j˙lÝ 2008.

 

M˙rinn

 

M˙rar eru af řmsu tagi, sumir hverjir ßgŠtlega gagnlegir, til a­ mynda m˙rveggir Ý hÝbřlum manna sem vernda fˇlk fyrir ˇ■Šginlegu ve­urlagi, en svo eru ■eir sem eru reistir til a­ skilja fˇlk a­. Til a­ slÝta Ý sundur. SlÝkir m˙rar hafa aldrei duga­ til langframa og oftar en ekki gert ■a­ ßstand verra sem ßtti a­ bŠta. BerlÝnarm˙rinn er lÝkast til sß frŠgasti, hugsanlega a­ KÝnam˙rnum undanskildum.

 

Enn Ý dag eru menn a­ reisa a­skilna­arm˙ra. ═ ═srael er til a­ mynda veri­ a­ reisa m˙r sem heldur PalestÝnum÷nnum frß Gy­ingjum. M˙rinn sß arna slÝtur landsvŠ­i PalestÝnumanna Ý sundur, ■vert ß e­lilegar skiptilÝnur samfÚlaga og b˙tar ■a­ ni­ur Ý a­skilin gettˇ. Ůar mega hinir ˇŠ­ri h˙ka Ý allri sinni ÷mur­. Ůrßtt fyrir auglˇsan blŠbrig­armun er samt ekki alveg frßleitt a­ lÝkja ■essum gettˇum vi­ ■au sem nasistar sm÷lu­u Gy­ingum Ý vÝ­svegar Ý Ůřskalandi ß fjˇr­a ßratugnum.

 

Evrˇpvirki­

 

┴hugi ß m˙rverki er enn a­ finna vÝ­a Ý n˙tÝmasamfÚl÷gum. Forseti BandarÝkjanna er til a­ mynda sÚrlegur ßhugama­ur um himinhßan m˙rvegg sem ß a­ skilja Su­ur-AmerÝku frß BandarÝkjum Nor­ur-AmerÝku, ■vert eftir landamŠrunum a­ MexÝkˇ, allt frß MexÝkˇflˇa Ý austri og ˙t Ý KalÝfornÝuflˇa Ý vestri.

 

En m˙rar eru ekki a­eins hla­nir ˙r ß■reifanlegum steini, stßli e­a steypu. Stundum eru ■eir fˇlgnir Ý ˇkleifu regluverki sem skilur fˇlk Ý sundur. Evrˇpuvirki­ svokalla­a (e. Fortress Europa) er dŠmi um slÝkan m˙r sem lei­togar EvrˇpurÝkja hafa sammŠlast um a­ reisa utan um vestrŠn rÝki velfer­ar. Yfir ■ennan m˙r komast fßir a­rir en sÚrlega vel fleygir fuglar, allra sÝst fßtŠkt verkafˇlk frß AfrÝku. Evrˇpuvirki­ var enda Ý upphafi reist ■vÝ a­ halda AfrÝkub˙um sem lengst frß velfer­inni Ý nor­ri.

 

Lengst af var Mi­jar­arhafi­ nßnast eitt atvinnu- og verslunarsvŠ­i. IllfŠr Sahara ey­im÷rkin skildi Nor­ur-AfrÝku frß rÝkjunum Ý su­ri en hins vegar var au­velt a­ sigla nor­ur yfir Mi­jar­arhafi­, austur undir botn ■ess e­a ˙t Ý gegnum sundi­ Ý vestri. Sjˇfarendur voru hvergi be­nir um vegabrÚf en n˙ er bßtum sem koma a­ sunnan umhugsunarlÝti­ sn˙i­ til baka vi­ virkisvegginn Ý Nor­ri.

 

Innflutt innflytjendastefna

 

Ein var­st÷­ Evrˇpuvirkisins er Ý Cannes Ý Frakklandi, en n˙ fyrr Ý vikunni komu lei­togar Evrˇpusambandsins saman Ý ■eim annars ßgŠta strand- og kvikmyndabŠ og sam■ykktu a­ ■rßfluttri till÷gu Frakklandsforseta a­ hŠkka Evrˇpum˙rinn enn frekar. Evrˇpuvirki­ ver­ur semsÚ enn rammger­ara ver­i innflytjendapakki Frakklandsforseta endanlega sta­festur ß rÝkjarß­stefnu ESB Ý oktˇber, en frß ■vÝ a­ Nicolas Sarkozy var kj÷rinn forseti hefur hann sÝfellt veri­ a­ pu­a og ju­a vi­ a­ koma ß samrŠmdum reglum um me­fer­ innlytjenda og hŠlisleitenda Ý Evrˇpu. N˙ hefur ■a­ semsÚ tekist, Ý ■a­ minnsta a­ hluta. A­ vÝsu taka EvrˇpusambandsrÝki Ý heild enn vi­ fleiri innflytjendum en BandarÝkin en sÝfellt ■rengist um.

 

Fyrsti li­urinn Ý ßŠtlun Frakklandsforseta er ■egar Ý h÷fn en nř tilskipun mŠlir svo fyrir a­ n˙ mß hafa innflytjendur Ý haldi Ý allt a­ ßtjßn mßnu­i, ß­ur en ■eim er sn˙i­ til baka til sÝns heima. Ůß er rß­gert a­ nřta landamŠrasamstarfi­ Ý Schengen og Frontex-stofnunina til a­ samrŠma og her­a eftirlit me­ innflytjendum en lei­togar EvrˇpusambandsrÝkja eiga eftir a­ ˙tfŠra stefnuna endanlega.

 

Bj÷rn Bjarnason e­a a­rir fulltr˙ar Ýslenskra stjˇrnvalda taka ekki ■ßtt Ý ■eirri vinnu en vi­ fyrstu sřn fŠst ekki anna­ sÚ­ en a­ flestar till÷gurnar sÚu ß svi­um sem einnig nß til ═slands. ═ oktˇber eigum vi­ ■vÝ von ß glŠnřrri innflytjendastefnu, innfluttri beint frß Brussel.