EirÝkur Bergmann Einarsson. 24 stundir. 25. jan˙ar 2008.

 

Ljˇni­, refurinn og asninn

 

═ borgrÝkjum ═talÝu ß fimmtßndu og sextßndu ÷ld var mikil ringulrei­ Ý allri stjˇrnsřslu og ˇvenju miki­ valdabr÷lt ß rß­amannastÚttinni. Vi­ stjˇrnun borganna myndu­ust allskonar bandal÷g, sum svo veik a­ ■au ri­lu­ust ß fßeinum vikum e­a mßnu­um, ■ß ur­u til nř valdabandal÷g og svo koll af kolli ˙t Ý ■a­ endalausa. Ůetta var ekki gott ßstand, hvorki fyrir Ýb˙ana nÚ fyrir hei­vir­a fursta sem ßttu margir hverjir erfitt me­ a­ fˇta sig Ý f˙amřri og hnÝfalagi borgarstjˇrnmßlanna. Samt voru til ■eir stjˇrnmßlamenn sem elsku­u leikinn og nutu sÝn aldrei betur en Ý blˇ­ugu atinu ■egar einhverju borgrÝkinu var bylt eina fer­ina enn.

 

Furstinn Ý Flˇrens

 

Flˇrens var me­al ■eirra borga ■ar sem vŠringar voru miklar. Lengst af stjˇrna­i Medici fj÷lskyldan ÷llu sem komandi var vi­ me­ har­ri hendi. Helstu andstŠ­ingar ■eirra voru Albizzi fj÷lskyldan og Strozzi fj÷lskyldan. Ůessar fj÷lskyldur hß­u sÝna hildi ÷ldum saman. Um tÝma voru v÷ld Medici fj÷lskyldunnar svo mikil a­ ■eim tˇkst a­ skipa ■rjß pßfa ˙r eigin r÷­um. Fj÷lskyldan var­ ■ˇ helst til valdagÝrug og brßtt mynda­ist nřtt bandalag gegn henni sem bylti borginni og hrifsa­i v÷ldin Ý sÝnar hendur. Svona gekk ■a­ fram og til baka. Enn Ý dag mß greina aflei­ingar af ■essari stjˇrnmßlahef­, en bara n˙ Ý vikunni hljˇp eitthvert flokksbroti­ ˙r skapti rÝkisstjˇrnarinnar Ý Rˇm svo rÝkisstjˇrn Romano Prodi ri­ar svo gott sem til falls ■egar ■etta er skrifa­.

 

Einhverju sinni ■egar Medici fj÷lskyldan var komin ß kaldan klaka og b˙in a­ glutra valdataumunum ˙r h÷ndunum, me­al annars vegna innbir­ist misklÝ­ar kom ungur diplˇmat fj÷lskyldunni til a­sto­ar. Sagt er a­ diplˇmatinn hafi vilja­ koma sÚr Ý mj˙kinn hjß ■essari miklu valdafj÷lskyldu sem var Ý vanda st÷dd og skrifa­i handa henni lei­beiningarit um hvernig valdamenn eigi a­ haga sÚr Ý vi­leitini til a­ ÷­last v÷ld og ekki sÝ­ur til a­ halda ■eim Ý ■essu mj÷g svo ˇtrygga ßstandi. Diplˇmatinn hÚt Niccol˛ di Bernardo dei Machiavelli og lei­beiningariti­, sem me­al annars hefur veri­ gefi­ ˙t ß bˇk hÚr ß ═slandi, hefur veri­ ■řdd sem Furstinn upp ß Ýslensku.

 

KlŠkir spunameistarans

 

Segja mß a­ Machiavelli hafi ver­ fyrsti spunameistarinn Ý pˇlitÝk. Rß­legging hans til sinna manna var einf÷ld. Hann taldi einfaldlega a­ meginmarkmi­ furstans vŠri a­ nß v÷ldum og halda ■eim, minna skipti hvernig furstinn fŠri svo me­ yfirrß­ sÝn yfir gagnvart almenningi. Machiavelli rß­lag­i ■vÝ furstanum a­ beita einfaldlega ■eim klŠkjum sem duga Ý hvert sinn og sn˙a ß andstŠ­inginn me­ ÷llum tiltŠkum rß­um. Ůegar v÷ldunum vŠri nß­ gŠti furstinn svo fari­ Ý a­ her­a t÷kin, ˙tvÝkka yfirrß­ sÝn og auka umsvifin. Deilt og drottna­. ═ raun er bˇk Machiavelli lÝti­ anna­ en rÚttlŠting ß ■vÝ a­ furstinn stjˇrni me­ valdi frekar en l÷gum.

 

Furstinn Ý ReykjavÝk

 

En hvernig? Hvernig taldi Machiavelli a­ furstinn Štti a­ bera sig a­ til a­ nß v÷ldum og halda ■eim? Til a­ skřra ■a­ ˙t fyrir Medici fj÷lskyldunni tˇk hann dŠmi ˙r dřrarÝkinu. Maciavelli vildi meina a­ furstinn ■yrfti a­ tileinka sÚr tvo eiginleika. Hann yr­i a­ vera hugdjarfur eins og ljˇn og slˇttugur eins og refur. Um lei­ lag­i Machiavelli rÝka ßherslu ß a­ furstinn myndi ßvallt leita rß­a vÝsra manna ß­ur en hann fŠri Ý ■ann lei­angur a­ bylta stjˇrn borgarinnar. Annars myndi illa fara. VÝkur ■ß s÷gunni til borgarstjˇrnar Ý ReykjavÝk. Hvergi nokkur sta­ar Ý sinni Ýtarlegu bˇk rß­lagi Machiavelli sÝnum fursta a­ haga sÚr eins og asni.