EirÝkur Bergmann Einarsson. 24 stundir. 11. jan˙ar 2008.

 

┴fram West Ham

 

╔g er ß lei­inni til London. Ůegar ■˙ lesandi gˇ­ur lest ■essar lÝnur er Úg lÝkast til kominn ˙t ß flugbrautina ß KeflavÝkurflugvelli og um ■a­ bil a­ spenna sŠtisˇlarnar. Hundru­ - ef ekki hreinlega ■˙sund - ═slendinga leggja lei­ sÝna til heimsborgarinnar ß hverjum degi svo ■etta er au­vita­ ekkert merkilegt. Tekur ■vÝ varla a­ nefna ■a­.

 

En samt. ╔g hef ß ■essum vettvangi ß­ur bori­ saman a­ vera ═slendingur Ý Kaupmannah÷fn n˙ og ■egar Úg bjˇ ■ar fyrir ßratug. Ůß voru ═slendingar undirmßlsfˇlk ß fÚlagsmßlabˇtum en n˙ eiga ■eir lÝkast til bygginguna sem hřsir d÷nsk fÚlagsmßlayfirv÷ld. Og ÷ll hin h˙sin lÝka. Ůa­ mß lÝka draga svona samanbur­ vi­ London, ■vÝ Ýslenskir vi­skiptamenn hafa einnig keypt allt sem h÷nd ß festir Ý stˇrborginni og n˙ gengur ═slendingurinn rogginn um borgina og ■ykist eiga heiminn, - jafnvel ■ˇtt loftbˇlan Ý Kauph÷llinni heima ß ═slandi sÚ sprungin og gengi helstu hlutafÚlaga sigi­ ni­ur undir frostmark. En ■etta var ekki alltaf svona.

 

Ël÷glegur ß­ur ...

 

Ůetta var Ý einhverju framhaldsskˇlaverkfallinu fyrir um tuttugu ßrum. Ůß voru alltaf verkf÷ll Ý skˇlum. ┴rstÝ­arnar voru fjˇrar eins og n˙, en ■ß voru ■Šr; vetur-sumar-verkfall-haust. Vi­ gßfumst upp ß hangsinu heima Ý Brei­holti og skelltum okkur til London Ý leit a­ lÝfinu. Ůß vissi enginn hva­ ═sland var, nema nokkrir unglingar Ý Soho sem h÷f­u hlusta­ ß Sykurmolana og fßeinir menningarvitar Ý Hammersmith sem fÝlu­u Messoforte. A­ ÷­ru leyti var ═sland ekki til. Og vi­ eiginlega ekki heldur. Fengum ■ˇ ß endanum vinnu sem ■jˇnar ß Pizza hut vi­ Oxford strŠti. Tˇkum himinn h÷ndum og hoppu­um af f÷gnu­i yfir framgangi okkar Ý lÝfinu.

 

A­ vÝsu vorum vi­ kolˇl÷glegir ß ■essum vinnusta­ ■vÝ ■ß var ekkert EES. Vi­ fundum ■ˇ lei­ framhjß ■eim vanda. ═ atvinnuvi­talinu ■ˇttumst vi­ vera Danir en danskir mßttu vinna Ý Englandi ß grundvelli Evrˇpusambandsins. Vi­ vorum hins vegar alveg jafnˇl÷glegt vinnuafl og r˙mennskir munnh÷rpuleikarar ß Akureyri og tŠlendingarnir sem sk˙ra reykvÝsk heimili fyrir skÝt og ekki neitt Ý kaup ß ═slandi Ý dag. En ■ar sem vi­ voru au­vita­ alveg jafn f÷lbleikir Ý framan og me­al Dani gekk ■etta ßgŠtlega. ┴ hverjum degi gleymdum vi­ svo samviskusamlega danska vegabrÚfinu okkar heima, e­a allt ■ar til vinnuveitandinn hŠtti a­ spyrja um ■a­. Okkur tˇkst meira a­ segja a­ blekkja ˙tlendingaeftirliti­ eitt sinn ■egar eftirlitsma­ur kom ˇvŠnt Ý heimsˇkn.

 

Einu sinni lentum vi­ ■ˇ Ý slŠmum bobba, ■a­ var ■egar hˇpur danskra st˙lkna kom ß sta­inn. Yfir■jˇnninn kalla­i umsvifalaust ß okkur og tilkynnti hˇpnum a­ hÚr vŠru danskir ■jˇnar og ■Šr gŠtu ■vÝ nota­ mˇ­urmßl sitt. Ůar sem vi­ kunnum ekki frekar en a­rir Ýslenskir menntskŠlingar a­ ra­a saman tveimur or­um ß d÷nsku stˇ­um vi­ ß eins og mßllausir asnar ß ÷ndinni og komum ekki upp d÷nsku or­i. LÝkast til var lÝka verkfall ■egar vi­ ßttum a­ lŠra talmßlsd÷nsku heima Ý Hˇlabrekkuskˇla.

.

.. fÝnn ma­ur Ý dag

 

En n˙ er ■etta allt breytt. N˙ mß ma­ur mß vinna hvar sem er og ■arf ekki a­ vera danskur til ■ess. ═slendingar eiga a­ra hverja b˙­ vi­ Oxford strŠti og glßs af veitingast÷­um. Meira a­ segja fˇtboltali­ Ý efstu deild. Ůa­ er ■ess vegna a­ vi­ fÚlagarnir Štlum a­ kÝkja ß leik West Ham og Fulham ß morgun. Ekki sem pizza■jˇnar heldur eins og fÝnir menn. Sem sannir ═slendingar munum vi­ svo kalla einum rˇmi: ┴fram West Ham!